| Vedtægter |
|
|
|
Vedtægter for SOSU-LederforeningenVedtaget på generalforsamlingen 4. oktober 2010 Foreningen af ledere ved institutioner, der udbyder erhvervsrettet social- og sundhedsuddannelse. Foreningen benævnes i daglig tale SOSU-Lederforeningen.
Institutioner, der udbyder erhvervsrettet social- og sundhedsuddannelse, kan være medlem af foreningen. Stk. 2 Medlemskab for institutionen skal opsiges skriftligt til bestyrelsen med mindst 1 års varsel til d. 1. januar.
Stk. 1. Mission SOSU-Lederforeningens mission er med udgangspunkt i skolernes perspektiv at rammesætte, facilitere og kvalificere dialogen og samarbejdet internt mellem SOSU-skolerne* og eksternt mellem SOSU-skolerne og statslige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter. Vision SOSU-Lederforeningen skal fremme social- og sundhedsuddannelsernes** udvikling, position og rolle i fremtidens velfærdssamfund, så SOSU-skolerne kan udbyde uddannelser, der giver mening for den enkelte deltager og som dækker udadtil, så foreningen kan fremstå som en visionær og kompetent samarbejdspartner, både centralt og regionalt.
Generalforsamling Stk. 1 Foreningens øverste myndighed er den årlige generalforsamling.
Foreningen vælger en bestyrelse bestående af fem bestyrelsesmedlemmer.
Der opstilles kandidater og vælges en formand og fire bestyrelsesmedlemmer. Valgbar til bestyrelsen og formandsposten er medlemsinstitutionernes øverste leder. Både formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år. Suppleanter til bestyrelsen vælges for 1 år. Bestyrelsen konstituerer sig på først kommende møde efter generalforsamling. Hvis formanden udtræder af bestyrelsen, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling for at vælge en ny formand efter vedtægternes bestemmelser.
Hver institution har et forholdsmæssigt antal stemmer. Institutionens stemmer fordeles efter antallet af årselever, som fremgår af den ordinære drift knyttet til grund- og efteruddannelse på social- og sundhedsområdet i institutionernes årsregnskab. Institutionens stemme afgives af dens øverste leder eller en stedfortræder for denne. Hver medlemsinstitution har 1 stemme pr. påbegyndt 250 årselever, som fremgår af den ordinære drift i institutionens årsregnskab.
Formandsvalg afholdes i lige år. Kandidatur til formandsposten meddeles skriftligt til foreningens formand senest 4 uger inden generalforsamlingens afholdelse. Der vælges to bestyrelsesmedlemmer i lige år og to i ulige år. Såfremt formanden aftræder i utide, konstitueres næstformanden indtil en ny formand er valgt på en ekstraordinær generalforsamling. Den nye formand vælges kun for perioden frem til næstkommende ordinære generalforsamling.
Ordinær generalforsamling afholdes i marts måned og indkaldes med mindst 4 ugers varsel.
Forslag, der ønskes behandlet af generalforsamling, skal være fremsendt skriftligt til formanden senest tre uger før generalforsamlingen.
Dagsordenen udsendes senest to uger før generalforsamlingen og skal indeholde følgende punkter:
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, såfremt 2/3 af bestyrelsen eller 2/3 af stemmerne ønsker det. Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med mindst to ugers varsel.
Formanden tegner foreningen udadtil og udtaler sig på foreningens vegne.
Bestyrelsen kan høre relevante fora i medlemskredsen, inden bestyrelsen træffer endelige beslutninger.
Bestyrelsen kan efter behov nedsætte og/eller nedlægge udvalg og arbejdsgrupper. De konstituerer sig selv og refererer til bestyrelsen. Medlemmer i udvalg udpeges for maks. et år ad gangen.
Bestyrelsen planlægger og tilrettelægger foreningens mødevirksomhed. Bestyrelsen kan afholde møder for de øverste ledere og øvrige medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med en næstformand og en kasserer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Foreningens sekretariat er en del af foreningens virksomhed. Sekretariatet arbejder ud fra bestyrelsens strategi og beslutninger.
Regnskabsåret følger kalenderåret. På generalforsamlingen fremlægges et budget og regnskab til godkendelse. På baggrund af budgettet fastsættes et kontingent til dækning af de udgifter, der er forbundet med foreningens virksomhed.
Kontingentet fordeles således: Institutionerne betaler et grundbeløb, som vedtages på generalforsamlingen. Resten fordeles på omsætningen på den ordinære drift knyttet til grund- og efteruddannelse på social- og sundhedsområdet, som det fremgår af medlemsinstitutionernes senest godkendte årsregnskab.
Årets kontingent indbetales kvartalsvis Stk. 5 Bestyrelsesmedlemmerne ydes refusion for merudgifter i forbindelse med varetagelse af bestyrelsesarbejdet.
Forslag til vedtægtsændringer fremsendes til medlemmerne med dagsordenen til Generalforsamlingen. Ændringer af vedtægter forudsætter, at 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor.
Opløsningen af foreningen kræver indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med dette punkt på dagsordenen.
Opløsningen af foreningen kræver, at 2/3 af de tilstedeværende stemmer herfor. Stk. 3 I tilfælde af opløsning skal foreningens formue gå til et almennyttigt formål. Her særligt en fordeling af foreningens formue på de uddannelsesinstitutioner, som på tidspunktet for opløsningen måtte være medlemmer af foreningen. Fordelingen af foreningens midler skal foregå i et forhold, der svarer til institutionernes kontingentbetaling til foreningen i sidst afsluttede regnskabsår. * Social- og sundhedsskolerne ** Social- og sundhedsuddannelserne eller SOSU-uddannelserne: SOSU-skolerne udbyder på nuværende tidspunkt uddannelser inden for fællesindgangen "Sundhed, omsorg og pædagogik". Det drejer sig om grundforløbet, hovedforløbet "social- og sundhedsuddannelserne trin 1 og trin 2" (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) samt hovedforløbet "pædagogisk assistentuddannelse" (PAU). Derudover udbyder alle skoler en bred vifte af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og enkelte skoler udbyder videregående voksenuddannelse (VVU). |
SOSU-Lederforeningen - Ny Vestergade 13, 1. sal - 1471 København K



